Jeg er træt og går til ro oversat i 1846 af Kr. Arentzen til dansk fra Müde bin ich, geh zur Ruh af L. Hensel, 1817

J. Malling skrev melodien til denne salme i 1869.

Jeg er træt og går til ro,
lukker mine øjne to;
Fader, se med kærlighed
til mit ringe leje ned!

Har i dag jeg, kære Gud,
syndet imod dine bud,
vær mig nådig, vær mig god,
slet det ud for Jesu blod!

Se, o Herre, til os ind,
os, som har det samme sind,
sæt, o Gud, din englehær
om al verden fjern og nær!

Stå de syge hjerter bi,
luk de trætte øjne i,
giv os alle fred og ro
i vor Herres Jesu tro!