Efterlysning af Familie og Bekendte

Hvis du har mistet forbindelsen med familie, venner, eller bekendte, der er udvandret til British Columbia, Canada, vil Den Danske Kirke i Vancouver gerne hjælpe med at gen-etablere kontakten.

Du kan med fordel først slå efter i telefonbogen. Selvom en dansk telefonbog har det navn du søger efter i spaltevis, kan navnet sagtens være sjældent nok i Canada til, at du kan finde den rigtige på den måde. Der er for eksempel kun to Mogens Hansener i telefonbogen for Greater Vancouver. Bogstaverne æ, ø og å bruges ikke i Canada, så om nødvendigt skriv ae istedet for æ, o eller oe istedet for ø, og a eller aa istedet for å. Prøv først at søge bare på efternavnet; nogle danskere her bruger ikke deres danske fornavn, måske Jørgen kalder sig Jack.

Hvis telefonbogen ikke giver resultat, kan du prøve at sætte en efterlysning i Kirkebladet. For eksempel:

Jens Hansen is looking for his uncle,

Svend Haraldsen

who emigrated with his wife Gunhild and their son Knud from Christiansgade, Frederikshavn, to Vancouver in 1963.

If you can help Jens, please contact him at JensHansen@bondegaard.dk or the office at 604.298.6112.

Send din annonce til

Kirkebladet per e-mail . En annonce som denne koster $15.

Hvis en annonce i Kirkebladet ikke giver noget nyt at gå efter, kan du prøve slægtsforsknings selskabet, the British Columbia Genealogical Society.

Sidst ændret d. 7. april, 2009.

Webmaster

Valid HTML 4.01 Strict