Tro og Fordomme omkring Den Danske Kirke i Vancouver

De hellige

Vi bliver nogle gange mødt af den fordom, at vi dog må være meget hellige, når vi sådan holder kirke. Det synes vi nu ikke, vi er. Vi har nok ikke færre ægteskabelige udskejelser end så mange andre, og man kommer ikke langt med selvhøjtidelighed her i bygningen.

Vi tager selvfølgelig vores tro alvorligt, og mange af os kommer oftere til gudstjenesten, end vi gjorde i Danmark. Det er jo nødvendigt: Uden menighed lukker kirken—i Danmark kører kirken næsten af sig selv over skatten. Men der er også fordele ved at komme til gudstjenesten: Man lærer lidt om, hvad det egentlig er, man går og tror på. Barnetro er for børn; voksnes tro må gerne være enkel men ikke barnlig. Konfirmations­forberedelsen er første skridt, men man kan sagtens bruge et helt liv på at forstå—og lægge fordomme fra sig.

De indoktrinerede

Vi møder også nogle gange den fordom, at man må lægge hovedet ved kirkedøren for ukritisk at kunne tro på alt det gamle sludder. Det er en beskyldning vi også kunne have lyst til at rette mod fundamentalisterne. Som lutheranere lægger vi netop afstand til den ide, at præsten, paven eller kirken skulle kunne fortælle os, hvad vi skal tro. Vi lytter til præstens prædiken, fordi vi gerne vil lære af en, der har studeret længe nok til at vide, det der nu kan vides om Gud. Vi samles om kirken, fordi vi er nogenlunde enige om, at dette er den bedste måde at forvalte sin tro på. Derudover er troen op til en forhandling mellem den enkelte og Helligånden.

Tro er selvfølgelig irrationel: man kan ikke ræsonnere sig til tro. Men når man først har modtaget troens gave, så har man bestemt brug for hele sit intellekt for at forstå, hvad det er, man tror. Kristendommen har en indre logik og overraskende uundgåelighed, som nok er værd at fordybe sig i, også for amatører. Hvis du nu stadig tror, vi er ukritiske, skulle du prøve at deltage i vores bibelkreds.

De glædesløse

Den mest ubegribelige fordom er, at kristne giver afkald på alt det sjove. Vorherre forlanger jo netop ikke at vi bruger noget bestemt tøj eller bærer en bestemt frisure eller spiser noget bestemt mad. Han gør os blot opmærksome på, at vi bliver gladere mennesker af at opføre os ordentligt. Vi skylder Gud at tage Ham alvorligt og behandle vores medmennesker som, netop, medmennesker. Hvad det så konkret indebærer for dig i dag eller i morgen, det vil Han gerne hjælpe dig med, men Han lader dig finde ud af det.

Hvad tror vi så?

Vi tror på det, Folkekirken tror på. besøg folkekirken.dk Teknisk står vi uden for Folkekirken, den evangelisk lutherske kirke i Danmark, men kun på grund af geografi. Vi bruger Folkekirkens autoriserede ritualer—på dansk eller i oversættelse—og så mange af de danske salmer som muligt.

Folkekirkens web sted forklarer alt det tekniske om bekendelsesskrifterne. De har også en ganske udmærket video serie kaldet Manden, der gerne ville tro. Du kan også læse det, vi skriver på engelsk om vores tro.

Men, sandheden er jo, at troen ikke kan beskrives tilfredsstillende i ord på en web side eller i en bog, selv ikke i biblen. Du må i kirke for at få det egentlig med. Det rimer meget godt med, at vi tror på det levende ord: at Guds Ord kom til verden i Jesu skikkelse. Tro handler om at forholde sig til verden, livet og døden med en indsigt, som er inspireret af Jesus fra Nazareth.